Lige til højrebenet for Medicinrådet: Godt for patienter, og godt for økonomien

Fornylig blev resultatet af fase 3 forsøg med en ny behandling af klassisk Hodgkins lymfom i avanceret stadium (stadie 3 eller 4) rapporteret i de anderkendte medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine (NEJM). Forsøget blev udført af amerikanske læger og involverede 900 patienter med nævnte type Hodgkins lymfom. Titlen på artiklen var "Nivolumab+AVD in Advanced-Stage Classic Hodgkin’s Lymphoma”, den var naturligvis bag en betalingsmur, så man kun kunne læse om baggrunden for forsøget, metoden forsøge brugte, overordnede resultater og konklusioner.

Gennem flere årtier har brentuximab vedotin været et målrettet lægemiddel, der anvendes til behandling af klassisk Hodgkins lymfom. Det fungerer ved at binde sig til et specifikt protein (CD30) på overfladen af kræftcellerne og derefter få et giftstof ind i cellerne, som dræber dem. Brentuximab vedotin siges i forbindelse md kemoterapi at give følgende:

  • Forbedret behandling: Tilføjelsen af brentuximab vedotin til behandlingen af avanceret klassisk Hodgkins lymfom har ført til bedre behandling for både voksne og børn. Dette betyder, at flere patienter oplever længerevarende remission (sygdomsfri periode) eller helbredelse.
  • Bred anvendelse: Brentuximab vedotin anvendes i forskellige stadier af sygdommen og i kombination med andre behandlinger, hvilket giver flere behandlingsmuligheder for patienterne.
  • Ulemper ved brentuximab vedotin: Øget giftighed hos voksne. Selvom lægemidlet er effektivt, kan det forårsage flere bivirkninger hos voksne patienter sammenlignet med andre behandlingsformer. Disse bivirkninger kan påvirke livskvaliteten og kræve tæt overvågning under behandlingen.
  • Konsoliderende strålebehandling: Mere end halvdelen af de børn, der behandles med brentuximab vedotin, modtager efterfølgende strålebehandling for at sikre, at alle kræftceller er blevet dræbt og for at reducere risikoen for tilbagefald.
  • Tilbagefald: Selvom brentuximab vedotin har forbedret behandlingen, er tilbagefald af sygdommen stadig et problem for nogle patienter.

Konklusion af ovenstående er, at brentuximab vedotin har revolutioneret behandlingen af klassisk Hodgkins lymfom, men der er stadig plads til forbedringer. 

Lægemidler af typen 'PD-1 blokade' (PD-1=Programmeret død 1) repræsenterer en lovende ny strategi, der kan kombineres med andre behandlinger for at optimere behandlingen. PD-1 blokade fungerer ved at blokere et protein på immuncellerne overflade, som normalt holder immunsystemet i skak. Ved at blokere PD-1 kan immunsystemet genkende og angribe kræftcellerne mere effektivt. Undersøgelser har vist, at PD-1 blokade er effektiv til behandling af Hodgkins lymfom, herunder hos patienter, der aldrig før har været behandlet.

Det forsøg artiklen rapporterer om er et fase 3 forsøg, hvor man sammenligner en ny behandlingskombination med en allerede etableret behandling, og forsøget gennemføres på flere forskellige hospitaler, hvilket styrker resultaternes generaliserbarhed. Det er også åbent, da både patienter og behandlere ved, hvilken behandling hver patient modtager, men patienterne er tilfældig fordelt på de to behandinger for at minimere bias.

Formålet med forsøget var at sammenligne effekten af to forskellige behandlinger (BV+AVD vs. N+AVD) til patienter med Hodgkin lymfom. Det primære mål var at se, hvilken behandling der kunne forhindre sygdommen i at vende tilbage (progressionsfri overlevelse) i længst mulig tid. Patienter i forsøget havde stadie III eller IV Hodgkin lymfom, var 12 år eller ældre, havde ikke fået anden behandling for deres lymfom før deltagelse i forsøget.

De to behandlinger i forsøget var BV+AVD: En kombination af brentuximab vedotin (et monoklonalt antistof) og traditionel kemoterapi AVD (doxorubicin, vinblastin og dacarbazin), eller N+AVD: En kombination af nivolumab (en immuncheckpointinhibitor) og samme kemoterapi AVD, begge med det primære mål progressionsfri overlevelse.

Forsøget viste følgende hovedresultater:

  • Færre patienter oplevede forværring af deres sygdom med N+AVD. Det betyder, at kræften voksede langsommere eller slet ikke voksede hos patienter, der fik N+AVD sammenlignet med dem, der fik BV+AVD.
  • Selv efter at forskerne havde fulgt patienterne i længere tid, var resultatet det samme: N+AVD var stadig bedre.
  • Begge behandlinger havde bivirkninger, men N+AVD var forbundet med færre alvorlige bivirkninger, der førte til, at behandlingen måtte stoppes.

Og den klare konklusion var: 

  • N+AVD resulterede i længere progressionsfri overlevelse end BV+AVD hos unge og voksne med stadium III eller IV fremskredent stadium klassisk Hodgkins lymfom, og 
  • N+AVD havde en bedre bivirkningsprofil. 

Allerede i juni 2023 skrev Sundhedspolitisk Tidsskrift om denne behandling, og formanden for Dansk Lymfom Gruppe Tarec Christoffer El-Galaly, professor ved hæmatologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital udtalte: "Jeg tror godt, at jeg tør antage, at nivolumab plus AVD bliver en mulig ny førstelinjebehandling til Hodgkins lymfom. Potentialet er der, data taget i betragtning, men vi skal selvfølgelig først se en endelig peer reviewed publikation af data for at få alle nuancer med."

Nu har vi den peer reviewed publikation i NEJM. Og når man på medicinpriser.dk finder at 40 mg Nivolumab kun koster ca. 4.500 kr, mens 50 mg brentuximab vedotin koster 25.400 kr, så kan man ikke få armene ned. 

En ny førstelinjebehandling for Hodgkins lymfom, som er bedre for patienterne og måske også bedre for økonomien i vort sundhedshedssystem. Det bør ikke tage lang tid at få det gennem medicinrådet. Jeg skriver måske, fordi jeg ikke om det er samme mængde lægemiddel, som anvendes i de to behandlinger.

Dette bør helt klart omtales i min blog. Nivolumab koster for mindste pakke på 40 mg ca. 4.500 kr og produceres af BMS. Brentuximab vedotin koster 50 mg 25.400 kr og produceres af Takeda. Så det nye midder er umiddelbart billigere end det dårligere gamle. Priser fra medicinpriser.dk den 19.oktober 2024.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Endelig enighed om nye definitioner af MDS undertyper efter 2 års forvirring

Kan IgRT forbedre livskvaliteten for CLL og NHL patienter?