Godt nyt for kvinder med CML, som lige er blevet gravid eller ønsker at blive gravid
Utilsigtet graviditet hos kvindelige CML patienter under behandling med tyrosinkinasehæmmer (TKI) giver anledning til bekymring, da TKI'er generelt anses for fosterskadende lægemidler. En kinetisk undersøgelse af 51 kvinder med 59 ikke planlagte graviditeter er den 11.september 2024 offentliggjort i Journal of Hematology & Oncology, og den viser, at graviditeten kan resultere i et sundt og normalt barn, såfremt behandlingen med TKI'er stoppes tidligt i graviditeten.
Practice Update omtalte undersøgelsen den 11.oktober 2024 og skriver Siye Abidoye følgende
- at undersøgelsen vurderede virkningen af kortvarig tyrosinkinasehæmmer (TKI) eksponering i starten af 59 graviditeter hos 51 kvinder med CML i kronisk fase, som stoppede deres TKI-behandling kort efter at være blevet gravid.
- at alle 59 graviditeter resulterede i sunde fødsler uden fødselsabnormiteter med 12 naturlige fødsler og 47 kejsersnitsfødsler.
- at de fleste patienter og forstrer var blevet eksponeret til TKI'er i omkring 4 uger,
- at nyfødte, undtagen 1 for tidligt født barn, havde normal fødselsvægt.
- at alle børn forblev sunde indtil denne korrespondance i juli 2024
Trods det lille antal patienter i denne undersøgelser tyder resultaterne på, at kortvarig TKI-eksponering tidligt under en graviditet ikke skader graviditeten eller moderen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det via de danske databaser ville være muligt at bekræfte denne kinesiske undersøgelse.
Kommentarer
Send en kommentar