Kemo er jo ikke bare kemo - forsøg på forbedring DLBCL behandling, når sygdommen ikke "bare" er DLBCL

Mange som selv er ramt af kræft og deres pårørende har efterhånden lært, at kemo er ikke bare kemo. Der er mange forskellige behandlinger, og sammensætningen afhænger af tumor typen, patientens generelle helbredstilstand samt alder. Og lad også lige slå fast, at kemo er cellegift. Ikke alle patienter er stærke nok til at overleve giften, og der er nogle, som ikke får tilbudt disse behandlinger.

 “RCHOP plus BTK Inhibitor Improves Clinical Outcomes in Double Expressor Diffuse Large B-Cell Lymphoma, Unlike RCHOP plus Lenalidomide” er overskriften på en artikel i Leukemia Research fra den 9.november 2024 skrevet af kinesiske læger fra Guangdong Provincial Clinical Research Center for Cancer i Kina.

Hvad er "Double-Expresser Diffus Stor B-celle Lymfom?

Undersøgelsen fokuserede som titlen beskriver på en specifik aggressiv type lymfom kaldet Double-Expresser Diffus Stor B-celle Lymfom (DE-DLBCL). Om DE-DLBCL skrev lægerne Peter A. Riedell og Sonali M. Smith fra University of Chicago i 2018 i Cancer følgende: "Nye biologiske undergrupper og nye prognostiske markører påvirker i væsentlig grad og negativt helbredelsen efter standard kemoimmunterapi for aggressive B-celle lymfomer. Identifikationen af ​​samtidig MYC og B-celle CLL / lymfom 2 (BCL2) deregulering, hvad enten det er på genomisk eller proteinniveau, har åbnet en ny æra af undersøgelser inden for den mest almindelige subtype af aggressive B-celle lymfomer. Dobbelt-hit lymfom (DHL), defineret som en dobbelt omlejring af MYC og BCL2 og / eller B-celle CLL/lymfom 6 (BCL6) gener, er en ualmindelig undergruppe, der tegner sig for 5 % til 7 % af alle diffuse store B-celler lymfomer (DLBCL'er) og langtidsoverlevere er sjældne. Dobbeltekspressor lymfom (DEL), defineret som overekspression af MYC- og BCL2-proteiner, der ikke er relateret til underliggende kromosomale omlejringer, er ikke en særskilt enhed i den nuværende WHO-klassifikation, men tegner sig for 20 % til 30 % af DLBCL-tilfældene og har også dårlige resultater. Der er mange praktiske overvejelser relateret til at identificere, bestemme prognosen for og styre DHL og DEL."

Undersøgelsens behandlinger af DE-DLBCL

Kineserne sammenlignede tre forskellige behandlingsregimer på DE-DLBCL, nemlig:

1. R-CHOP: Et standard kemoterapiregime.
2. R2-CHOP: R-CHOP plus lenalidomid, en oral medicin, der bruges til myelomatose.
3. R-CHOP + BTKi: R-CHOP plus protein tyrosinkinase hæmmer (BTKi), et lægemiddel, der blokere enzymet Brutons Tyrosin Kinase, og derved forsinker  deling af kræftcellerne og hæmmer effektivt udviklingen af kræft i blodet.

R-CHOP + BTKi gav bedre progressionsfri overlevelse

Resultaterne viste, at alle tre behandlinger viste høje responsrater, hvilket betyder, at et stort antal patienter reagerede postivit på behandlingen. Imidlertid var progressionsfri overlevelse (PFS) signifikant længere for patienter, der fik R-CHOP plus BTKi,  sammenlignet med dem, der kun fik R-CHOP alene. Dog forbedrede BTKi ikke ikke den samlede overlevelse signifikant. Bivirkningerne ved alle behandlinger var generelt veltolererede (læge slang for, at ingen døde af forsøget), og håndterbare, som eksempelvis lave antal blodlegemer.

De kinesiske lægers konklusion var derfor, at undersøgelsen tydede på, at tilføjelse af en BTKi til en standard R-CHOP-kur kunne forbedre resultaterne for DE-DLBCL-patienterne, især dem med fremskreden sygdom, mens R2-CHOP ikke viste forbedringer.

Slå koldt vand i blodet!

Det bedste behandlingstilbud til den enkelte patient vil afhænge af faktorer som sygdoms stadie, generelt helbred og patientens præferencer. Yderligere forskning omkring biomarkører til at forudsige hvilke patienter, der har størst fordel ved tilføjelse af BTKi’er til deres DE-DLBCL behandling er nødvendig, og kinesernes undersøgelse har ikke fastlagt de optimale længde af behandlingen.

Fra et dansk synspunkt er det positivt, at flere BTKi’er allerede er tilgængelige i Danmark, og danske læger derfor har en vis frihed til at tilføje BTKi’er til R-CHOP behandlingen, såfremt der er god grund til at mene, at det ville forbedre den pågældende patients behandling. Jeg tror dog ikke det komme til at ske før man kender de nævnte biomarkører.

I Danmark bruges allerede flere CHOP behandlinger: CHOP er forbogstaverne i lægemidlerne: C = Cyklofosfamid (kemoterapi), H = Hydroxyrubicin / Doxorubicin (kemoterapi),  O = Oncovin® / vincristin (kemoterapi) og P = Prednisolon (binyrebarkhormon). R i R-CHOP er lægemidlet Rituximab, som gives inden de øvrige lægemidler. På Rigshospitalet foregår R-CHOP behandling ambulant og en serie varer 5 dage. Der er 2-3 uger fra begyndelsen af en serie til den næste serie starter. Ved Aarhus Universitetshospital kaldes behandlingen CHOP-14 med 14 dage mellem behandlings serierne, som også kan omfatte Rituximab. Ved Aalborg Universitetshospital bruges CHOP-21 med 21 dage mellem serierne. Det kan undre, at man ikke finder den samme beskrivelse på alle hospitalers hjemmesider? Man kunne spørge sig selv om lægerne i Danmark ikke taler sammen? Er det mon regionerne, som gør samarbejde om hjemmesider vanskelig?