Udvælgelse af donor og HLA-matching er stadig vigtigst for succes med HSCT
En større europæisk undersøgelse af over 17.000 knoglemarvstransplantationer gennemført med ikke-familierelateret donor mellem 2016 og 2020 i en række europæiske lande viser at omhyggelig udvælgelse af donor og HLA-matching stadig er de vigtigste elementer i en succesfuld transplantation. Det er konklusionen på artiklen "Human Leukocyte Antigen Mismatching and Survival in Contemporary Hematopoietic Cell Transplantation for Hematologic Malignancies" ("HLA mismatching og overlevelse i nyere hæmatopoietisk stamcelletransplantation af hæmatologiske patienter"), som blev publiceret i Journal of Clinical Oncology den 21.august 2024 og også blev omtalt i Practice Update den 3.november 2024.
Betydningen af HLA-match
Undersøgelsen dykker ned i betydningen af human leukocytantigen (HLA) mismatch på overlevelse af patienter, der gennemgår hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT). HLA-proteiner er afgørende for immunsystemets evne til at genkende fremmede celler, og mismatch mellem donor og modtager kan føre til komplikationer som graft-versus-host disease (GVHD).
HLA-fejlparring, især i klasse I-antigener (HLA-A, HLA-B og HLA-C), var forbundet med dårligere samlet overlevelse sammenlignet med fuldt matchede transplantationer. Graden af mismatch havde betydning: antigen-niveau mismatches var værre end allel-niveau mismatches. Fejl parringer i peptidbindende motiver indenfor klasse I-antigener reducerede overlevelsen yderligere.
Behandling efter knoglemarvstransplantation
Post-transplantation cyclophosphamid (PTCy) er en GVHD-profylakse (profylakse = sygdomsforebyggende), som forbedrer GVHD-fri og tilbagefaldsfri overlevelse i HLA-matchede transplantationer. PTCy eliminerede dog ikke den øgede dødelighed forbundet med HLA-mismatch. Betydningen af HLA-mismatch på overlevelse var ens i både PTCy- og ikke-PTCy-transplantationer. Cyclophosphamid er en type kemoterapi.
Mens PTCy er et værdifuldt værktøj til at reducere GVHD i HLA-matchede transplantationer, så understreger denne undersøgelse vigtigheden af optimal HLA-matchning, især for klasse I-antigener.
Konklusion
Selv med brugen af PTCy forbliver HLA-mismatch en væsentlig risikofaktor for dårligere overlevelse.
Personligt tænker jeg, at der nok kunne være situationer, hvor jeg ville tage chancen og acceptere et mindre godt HLA-match. Det kunne være såfremt der ikke længere var tid til at vente på den rigtige donor. Jeg tænker, at det kunne være i forbindelse med progression af min sygdom. Men det er jo ikke sikkert, at jeg i den situation kunne få overbevist den transplantations ansvarlige læge.
Kommentarer
Send en kommentar